mandag den 16. juli 2012

Regnen regner oppe på taget....

Sikke et sommerferievejr jeg har haft mig i min ferie og det vil åbentbart ingen ende tage... I dag tages der hul på den sidste uges ferie for denne gang og jeg må indrømme det er ikke lysten der driver mig udenfor. Men det betyder så at der er mere tid til, at få hæklet.

Vejret er ikke det eneste der virker trist og gråt, jeg havde håbet på en fantastisk nyhed her sidst på denne uge, men må indrømme at jeg desværre ikke tror den bliver en realitet. Så nu skal humøret vendes sammen med vejret og sker det ikke, må der tys til andre underholdningsmetoder, da mine hænder snart har brug for en hæklepause, hvis ikke jeg skal ende med gigt hænder...

Jeg har derfor lavet en halv aftale med min mor om, at komme hjem til hende og få lidt patchwork-undervisning, så jeg kan se om det er noget jeg ville kunne finde ud af.
I aften tænker jeg skal bruges som en rigtig feriehygge-dag med bland- selv- slik og en god film i fjernsynet (bør nok finde én i filmskuffen, da alt der vises i fjernsynet for tiden er genudsendelser).
Dagen imorgen bliver hel sikkert en MEGET bedre dag, det vælger jeg ihvertfald at den skal være ;)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...