lørdag den 31. maj 2014

Krea hygge hos Rock & Roll HausFrau/ Astrid

Jeg advare dette bliver et laaangt indlæg ;)

Jeg står for enden af en lang gang, der er omgivet af døre. Nogle er låst på forhånd, men de fleste står åbne. Som jeg går ned ad gangen og træder ind over dørtrinet til en bestemt dør. Hører jeg i det fjerne, hvordan en anden lukkes og andre åbnes....  Det er sådan jeg forestiller mig livet er. Det er ikke noget, jeg tænker meget over i det daglige, men det var en tanke der slog mig da Astrid åbnede hendes hjem op for mig og 8 andre krea-tossede kvinder.

Det at være kreativ, er indenfor de sidste 4-5 år, blevet en stor del af mit liv og identitet. Jeg kan ikke længere sidde og se fjernsyn uden at have noget i hænderne. Det ville simpelthen være spildtid.

Sådan har det ikke altid været, førhen var min hverdag fyldt op med træning - holdtræning, løb, styrketræning, svømning m.m. Om den livsstil var fortsat kan man aldrig vide.. Men et brækket ben på en løbetur i skoven ødelagde i hvertfald rutinen og det blev aldrig som før pg.a. smerter i knæet.
I samme periode startede manden og jeg et andet projekt på benene. Vi ville gerne være forældre, men det skulle ikke være nemt. Det ene mislykkede forsøg afløste det andet og jeg havde brug for, at der måtte der ske noget andet og mere positivt i min tilværelse,  så jeg satte mig for, at lære at hækle. 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis jeg ikke havde oplevet de ting i mit liv som jeg har gjort, så havde jeg højst sandsynligvis ikke haft en blog/IG-profil og på den måde havde jeg ikke været beriget med al det positive som er kommet ud af lige netop det. Jeg har igennem bloggen/IG mødt mennesker, som jeg finder utrolig søde og inspirerende.

Jeg nød, at være en del af Astrids kreativeselskab i torsdags, det var SÅ hyggeligt at sidde sammen med mennesker, der elsker det samme som mig.
Jeg holdt af snakkende, som indeholdte alt fra valg af strikkeudstyr til spam på bloggen.  Jeg sad og lyttede til de andres snak, mens jeg beundre deres håndværk. Jeg mødte, i torsdags, mennesker som jeg kun "kender" igennem deres profil på IG, men alligevel havde vi så meget tilfælles. Det er fantastisk! Det ville jeg ikke havde været foruden. 
Lånt fra Astrid

Så en stor tak til Astrid fordi hun gav mig muligheden for, at være en del af et kreativtselskab :) /det kan kun anbefales... :)

Hvis du har lyst, kan du se mere fra dagen, så kig under hashtagget #kreativtselskab på IG.





12 kommentarer:

  1. Hvor er det interessant at læse din historie, og hvad det kreative har åbnet af døre for dig.
    Du har nemlig ret i, at det åbner rigtig mange døre, og man møder mennesker, man har noget til fælles med, og deraf opstår nogle helt specielle fællesskaber, som er berigende på mange måder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for at du valgte at læse indlægget ;) Teksttunge indlæg kan være tunge at komme igennem, men det var lige hvad jeg havde på hjertet :)

      Slet
  2. Hvor er det dejligt at læse om arrangementet! Det er noget særligt at sidde blandt ligesindede og dele sin passion for nørklerier.
    Internettet og dets forskellige platforme kan føre til mange nye bekendtskaber og fællesskaber.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var sådan en skøn dag og jeg var helt høj af indtryk da jeg kom hjem :) Og ja nette har gjort verden lidt mindre og mere tilgængelig;)

      Slet
  3. Det er sjovt, som livet ændrer retning en gang i mellem... også selvom det nogle gange gør ondt. Jeg er personligt virkelig glad for at have "fundet" dig i dette fælleskab og jeg nyder de ting, som vi gør og har sammen. Jeg ser frem til mange flere kreative stunder samme med dig både hjemme hos os begge og ude i solen. :)
    Rigtig dejlig søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød Astrid :) Jeg nyder bestemt også at tilbringe tid sammen med dig. Jeg håber også på flere projekter og hyggelige stunder sammen med dig i fremtiden! Dejligt, at have mødt en som tænker lidt som man selv gør ;)

      Slet
  4. Sikken et fint indlæg, og hvor er det bare smukt beskrevet - det her med at livet skifter retning :-) og ja vi kan vælge den mørke vej, men har faktisk også altid muligheden for at vælge den lyse vej hvor tingene pludselig ser helt anderledes ud! Så tak for skøn læsning og dejlig søndag til dig. Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Mette og mange tak for, at du valgte at læse det til ende :) Jeg håber også du havde en dejlig søndag :)

      Slet
  5. Spændende indlæg og jeg kan kun nikke genkendende til at tingene i vores liv forårsager hinanden. Uden noget skidt ville der ikke ske noget godt. Min vej til hækling, blog osv. begyndte heller ikke med glædelige ting, og jeg tænker også en gang imellem på hvordan jeg ville have det i dag uden alt det...

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt, at jeg ikke er ene om den holdning. Det havde ikke bestemt ikke været det samme liv uden hæklingen ;)

      Slet
  6. Godaften,

    hvor er det dejligt at I kan mødes og være kreative sammen, det ser vældig hyggeligt ud:-)

    Min unge kunstner datter har været kreativ med et stort maleri:
    http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/06/en-uglet-familie.html

    Sådan nyder jeg alle jer kreative folk:-)
    Tina
    www.mariahoffbeck.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ser smukt ud din datters maleri :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...