Viser opslag med etiketten Hverdagens små fortællinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hverdagens små fortællinger. Vis alle opslag

torsdag den 13. juni 2013

En lap til Læsø!

Jeg faldt over et indlæg, hvor man samler lapper ind til udsmykning af træer m.m. på Læsø... Læs mere om det her!

Jeg synes, at det er en meget sjov idé og selvom der stod, at de gerne ville have lapperne inden den 14. juni, så tager jeg chancen... Jeg havde en lap liggende fra et tidligere projekt og så fik jeg da lige lyst til, at afprøve to andre slags som jeg aldrig havde lavet.. Det er lidt mere overskueligt, når der kun skal laves en af hver ;)

Jeg håber, at de stadig kan bruge dem, selvom det først bliver sendt af sted i morgen...

Her er i hvertfald mit bidrag :)





- Er det noget for dig?


onsdag den 12. juni 2013

Vigtige beslutninger i det virkelige liv...

Det virkelige liv har fyldt rigtig meget den seneste tid, så der har ikke været meget tid til bloggen. Men har besluttet mig for, at der i dag skulle gøres tid/plads til et lille indlæg på bloggen..

Der sker mange spændende ting i mit liv for tiden, oplevelser jeg skal huske at nyde, fordi de er vigtige og hurtig væk igen. 
Jeg har i det sidste lange stykke tid taget mange vigtige beslutninger sammen med kæresten. Så jeg ved næsten ikke, hvor man skal starte :)

Modtog igår en beskæftigelse pr.brev og nu er der ingen vej tilbage............... Vi skal giftes, meget før end først planlagt, og på en meget anderledes måde end planlagt. Men nogen gange bliver man nødt til, at ændre sine planer så alle ens drømme kan blive virkelige.

Jeg/Vi drømmer stadig om det store bryllup med alle vores venner, familie og ikke mindst den fantastiske hvide kjole m.m. og det FÅR vi også men det må gemmes til om nogen år. Da pengene ikke er til det lige nu... Jamen hvorfor så ikke bare vente med brylluppet? Det kunne vi gøre, men som nogen måske allerede har læst i tidligere indlæg så kæmper vi stadig en kamp for, at blive gravide og har desværre snart RIGTIG mange mislykkede fertilitetsforsøg bag os. Hjælpen fra det offentlige løber ud, og valget er enten, at satse på flere forsøg ved det private eller overveje adoption. Hvis vi vælger adoption skal vi være gift, så dette skal helst gøres indenfor få år, hvis vi ikke skal blive for gamle :)

Når man er i fertilitetssystemet er der ingenting som man helt selv styre/bestemmer. Det blev derfor meget vigtigt for os begge, at dette bryllup var vores beslutning ikke noget vi var nødt til, at gøre hvis nu...

Derfor har vi taget styringen tilbage og besluttet, at vi bliver gift i år fordi vi elsker hinanden og ikke fordi det vil være praktisk, hvis nu tingene ikke går som ønsket...

Det bliver et lille bryllup for de helt nærmeste og det er meget vigtigt for os, at det skal foregå i en uhøjtidelig stemning. Da vi ved med sikkerhed, at vi på et tidspunkt skal i kirken have det mere højtidelige bryllup/velsignelse :)

Søndagen blev derfor brugt på, at lave indbydelser sammen med kæresten :)




Håber ikke I er faldet i søvn ovenpå det meeeeeeget lange indlæg ;)

 

torsdag den 6. juni 2013

Hvor finder jeg det jeg søger?

Jeg skal til København om meget kort tid, og jeg er jo fra provinsen. Jeg har selvfølgelig flere gange været i København, men kender ikke mange andre steder end strøget, og ved jo at København er så meget mere end det....

Jeg er på udkig efter lidt sjove, skæve, hyggelige butikker og MEGET gerne også en butik, hvor jeg kan finde en kjole til en særlig lejlighed som I får mere af vide om senere.

Jeg har ikke noget særligt jeg søger, andet end en kjole, så der er åbent for alle bud ;)

 
Hvor skal jeg tage hen?


mandag den 20. maj 2013

Pinse-feriens udbytte..

Skøn, skøn ferie... Det har godt nok ikke været en ferie fyldt af kreativitet, men der er blevet slappet rigtig godt af. Jeg føler mig i hvertfald godt klar på den kommende uges udfordringer.

Jeg har for tiden ikke andet end et projekt i gang, og det er mit evighedstæppe. Jeg stadig er meget i tvivl angående farvevalget. Jeg har derfor ikke den store motivation til, at få arbejdet videre med det...
Jeg er meget bange for, at med de farver jeg har valgt vil det blive en stor blandet farvelade, der aldrig kommer til at passe ind nogen steder.

Jeg har dog fået lavet et par små ting... Jeg har lånt bogen "75 fugle, fisk & andre fantastiske væsner i strik og hækling", på det lokale bibliotek og ud fra den stammer opskrifterne på disse to.


Den ene skulle gerne forestille et stribet græskar, og den anden et halv æble. De kom til verden i det skønne sommervejr i lørdags :)

Søndagens kreative udbytte blev til det lille broderi. Jeg har endnu ikke nogen større planer med det. Men det var hyggeligt at sidde med, mens regnen silede ned udenfor.

Jeg håber, at I har haft en god ferie :)





torsdag den 16. maj 2013

I betyder mere end i ved

Jeg har lige set, at jeg er oppe på 100 læsere, og det synes jeg er helt vildt fedt... Det gør mig glad helt ind i hjertet, fordi jeg opfatter det som en anerkendelse af, hvad jeg render rundt og sysler med :)

 
Da jeg begyndte, at blogge havde jeg ingen idé om, hvilken betydning det ville få for mig. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at det ville give mig så meget glæde samt inspiration.

Jeg ved ikke noget bedre end, at læse med hos jer andre. Jeg synes næsten, at jeg "kender" nogen af jer bare pga. de ting I skriver om jer selv, og det i viser frem på jeres blogge.

Så en stor tak til alle Jer der er med til, at gøre blogland til det, det er....

KnuZ 

tirsdag den 7. maj 2013

Tilbageblik på weekenden...

I søndags havde jeg besøg af nogle kollegaer til lidt krea-hygge.

Jeg har desværre ingen billeder fra efter deres ankomst, men her er lidt fra før...

Dette er lågen ind til "mit" rækkehus.

Der er gjort klar med hjemmebagte cupcakes, diverse frugter og nødder.


Jeg havde en rigtig hyggelig dag og det tror jeg også de havde, der blev snakket, spist, snakket og hæklet...

Jeg fik lavet denne lille fyr, som skal bruges til barselsgave i den nærmeste fremtid.


Jeg håber, at I også havde en skøn weekend...

onsdag den 20. marts 2013

Det er lidt op ad bakke for tiden...

Jeg kan for tiden slet ikke finde min kreativt.. Jeg elsker, at kigge med hos andre bloggere og det giver ofte inspiration til egne projekter. Men lige for tiden står alt lidt stille og det synes jeg er trist :(

Jeg tror desværre godt jeg ved, hvorfor denne manglende lyst... 

Kæresten og jeg har for meget kort tid siden været igennem endnu en fertilitetsbehandling, faktisk vores 4 reagensglasforsøg og det sjette behandlingsforløb i Holbæk. Man burde tænke, at man vender sig til det og, at det burde blive nemmere med tiden, men det bliver svære og svære.
Det ville jo være rart, hvis man nu kunne sige, at det var den sjette gang, det lykkes og vi skulle være forældre vores største ønske... MEN det kan jeg desværre ikke sige.

Jeg fik ved denne behandling "hcg" i form af indsprøjtninger i de 14 dage efter oplægningen for, at undgå at min krop skulle udstødte de to rigtig fine æg, men det hjalp ikke..
Vi sidder nu tilbage med tomhed i kroppen og tanken om, at det måske ikke kommer til at lykkes for os, er nu noget vi er blevet nødt til, at forholde os til. 

Det er ikke nemt, at acceptere at vores drøm om at stifte familie skal være en stor kamp fyldt med nederlag og tårer, når det burde være noget af det mest naturlige.

Status er nu, at vi har 2 æg tilbage i fryseren i Holbæk, så vi har en chance mere.... Derefter skal vi overveje, om vi kan klare flere fertilitetsbehandlinger og snuppe flere forsøg på en privatklinik, eller om vi skal søge adoption. 

Puhaa, det er svært og HÅRDT...









 

onsdag den 6. februar 2013

Lidt af hvert..

Jeg er nu i gang med min tredje fri-dag og hvor tiden bare flyver afsted... Jeg havde så mange planer og nogen er blevet ført ud i livet, mens andre er blevet ved tankerne :)

Jeg har fået klaret en masse kedelige ting såsom oprydning i diverse garn- rester. Det er en skøn følelse, når det er gjort.

Der udover er jeg gået i gang med hætten til den strikkede baby cardigan som jeg strikker i forbindelse med Farmorfabrikkens strikkeklub. Nu glæder jeg mig også lidt til jeg er færdig med den, så jeg kan gå i gang med noget andet ;)

Jeg havde nogle hæklede lapper liggende fra et projekt, der aldrig er blevet til noget. Jeg gad ikke at pille dem op, og ville heller ikke bare smide dem ud. Så de er nu brugt til et lille tæppe til et dukkebarn, mon ikke der er en af veninders små piger, der kan bruge det til deres dukke?? 
Det tror jeg...


Jeg havde ellers besluttet mig for, at jeg ikke skulle gå i gang med flere projekter af gangen, men kan åbentbart ikke lade være ;) Jeg er derfor gået lidt i gang med, at strikke et par strømper til manden. Garnet er det jeg købte hos Fox & Jane på messen i weekenden, de skal nok blive rigtig lækre... når de engang bliver færdige.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...