Viser opslag med etiketten Suttesnor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Suttesnor. Vis alle opslag

tirsdag den 1. juli 2014

Broderi til suttesnor #10påtværs

Astrid - Rocknrollhausfrau og Gitte - TankerfraAnker har lavet en skøn broderi konkurrence.
Du har måske allerede læst om den her og på IG

Billede lånt herfra

Jeg fik lyst til, at deltage. Jeg har derfor videresendt mit bud. Jeg glæder mig til at se, hvad de andre deltagere har fundet på.

Jeg har efterfølgende arbejdet lidt videre med broderiet. Mit indsendte bud er den nederste luftballon. Men jeg kan egentlig godt lide dem sammen, så skulle jeg lave en suttesnor ville jeg brodere dem begge ;)





Deltager du?



søndag den 13. oktober 2013

Hæklet suttesnor midt i flytterod

Tiden til kreativitet er for tiden afløst af flytterod i form af flyttekasser ALLE steder. Det er godt der ikke er længe til den 1. november, for jeg glæder mig til at kunne bevæge mig rundt i hjemmet uden at støde ind i en flyttekasse.

Jeg havde egentlig regnet med, at lade mit krea-værelse stå så længde det var muligt, for jeg var sikker på at jeg ikke ville kunne undvære min daglige fordybelse. Men som tiden er gået, har jeg ikke haft overskud til det kreative, når hele hjemmet har ligget i ruiner. Derfor blev det meste af krea- værelset pakket sammen i sidste uge. Jeg har dog stadig lidt garn liggende til meget små projekter... og det var vist meget godt for min veninde spurgte mig, om jeg ikke ville lave en suttesnor til hendes datter.
Det kunne jeg ikke sige nej til :)




Det er heldigvis et overskueligt projekt. 
Jeg har fuldt denne fremgangsmåde og hæklet en blomst efter denne opskrift. 

Jeg håber I nyder efteråret...

 

onsdag den 29. maj 2013

Jeg kan slet ikke få nok af små barselsgaver...

Jeg ved ikke, hvad der er med mig og barselsgaver, men jeg kan blive ved med at finde på små ting, de bare må have...

Jeg viste for nogle dage siden på Instagram, det færdige resultat af en hæklet suttesnor.
Jeg har i forvejen lavet en lille blomsterrangle til hende, men hun skal da ikke være foruden en suttesnor :)


Det tager ikke særlig lang tid, at få lavet sådan en snor, da den jo ikke må være særlig lang pga. kvælningsrisiko. 

Min måler i den fulde længde lidt under 21 cm. Jeg har købt klemmen i Stof og Stil, men de kan fås alle steder.

Jeg startede med, at lave en lm og så lavede jeg 9 fm rundt om klemmen. Jeg synes de 9 masker passede til klemmens bredde, men det vælger man jo selv.

Jeg hæklede fm i hver maske og vendte med en lm, det fortsatte jeg med, til kæden havde den ønskede længde. Ved den sidste række hæklede jeg med dobbeltgarn for, at undgå at den kommer til at sno/vende sig.

Efterfølgende lavede jeg 20 lm, som jeg tilsidst samlede med en km i den modsatte side. Jeg valgte, at hækle fm rundt om lm snoren og hæftede derefter ende. :)

Jeg synes der skulle lidt pynt til, derfor hæklede jeg med en sølv- tråd rundt i kanten på hele suttesnoren.


Blomsten har jeg fundet i denne bog: 


- En jeg vist også må have til samlingen/ længe leve bibliotekerne.




 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...