Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag

tirsdag den 5. marts 2013

Stilhed.....

Nu må det snart være nok!! Det er jo al for længe siden jeg har været synlig herinde. ;) 
Jeg har simpelthen ikke haft energien eller lysten til, at få lavet noget kreativt. Begrundelsen kommer måske senere.

Idéerne har desværre heller ikke stået i kø. Men så i dag ændrede noget sig, det er måske forårsvejret der gør det. Jeg fik i hvertfald lyst til, at påbegynde et nyt strikke projekt.
Jeg har lidt garn tilbage fra det sidste strikkeprojekt, der kan bruges.

Jeg sad og kiggede inde på Pinterest, og fandt dette halsrør.

Mit kommende strikkeprojekt:

Chunky Mustard Cowl 

Der er desværre ingen opskrift, men jeg må prøve mig lidt frem.
Den største udfordring er nok, hvor mange masker der skal slås op???


onsdag den 13. februar 2013

Projekt strikket cape med bladmønster

Jeg købte på Håndarbejdsmessen garn til, at lave en poncho. Jeg var sikker på, at det ville være en stor udfordring, at få den lavet. Da jeg jo stadig er ret grøn inden for strikke-verdenen.
Jeg måtte da også pille op et par gange, men derfra gik det som på skinner og nu ligger den her og er færdig til brug :)


Det er første gang jeg strikker med rundpind mine nye KnitPro pinde.... Og det var faktisk nemmere end jeg havde forestillet mig.

Jeg har brugt lidt under 300 g garn og den passer. Jeg var nemlig bange for, at den ville blive for lille. Jeg strikker ret stramt.

Opskriften har jeg fundet i bogen: Strik.... ponchoer capes tørklæder sjaler. Der ofte kan købes i større supermarkeder til ca. 75 kr.



onsdag den 6. februar 2013

Lidt af hvert..

Jeg er nu i gang med min tredje fri-dag og hvor tiden bare flyver afsted... Jeg havde så mange planer og nogen er blevet ført ud i livet, mens andre er blevet ved tankerne :)

Jeg har fået klaret en masse kedelige ting såsom oprydning i diverse garn- rester. Det er en skøn følelse, når det er gjort.

Der udover er jeg gået i gang med hætten til den strikkede baby cardigan som jeg strikker i forbindelse med Farmorfabrikkens strikkeklub. Nu glæder jeg mig også lidt til jeg er færdig med den, så jeg kan gå i gang med noget andet ;)

Jeg havde nogle hæklede lapper liggende fra et projekt, der aldrig er blevet til noget. Jeg gad ikke at pille dem op, og ville heller ikke bare smide dem ud. Så de er nu brugt til et lille tæppe til et dukkebarn, mon ikke der er en af veninders små piger, der kan bruge det til deres dukke?? 
Det tror jeg...


Jeg havde ellers besluttet mig for, at jeg ikke skulle gå i gang med flere projekter af gangen, men kan åbentbart ikke lade være ;) Jeg er derfor gået lidt i gang med, at strikke et par strømper til manden. Garnet er det jeg købte hos Fox & Jane på messen i weekenden, de skal nok blive rigtig lækre... når de engang bliver færdige.

fredag den 11. januar 2013

Strikket baby cardigan #2 *Farmorfabrikkens strikkeklub*

Jeg havde lavet rygstykket færdigt, men syntes ikke det var helt som forestillet, så det blev pillet op igen. Men denne gang har jeg valgt at acceptere, at det ikke bliver perfekt. Det er jo også kun det andet strikke-projekt.

Min strikkefasthed er ikke helt er som beskrevet. Jeg kunne simpelthen ikke få det pænt hvis jeg strikkede anderledes. Så jeg krydser alt hvad jeg kan for, at cardiganen engang kan bruges, selvom den måske bliver lidt mindre.

Jeg sidder nu tilbage med ét færdigt rygstykke og det venstre forstykke, der arbejdes stadig på det højre.

Beklager billedkvaliteten, men der er så mørkt alle steder.
Det har indtil videre været et okay projekt, at strikke men jeg havde ikke kunne gøre det uden den meget udførlige vejledning som Mette har lavet.

Jeg venter lidt i spænding på, at skulle i gang med ærmerne, da jeg aldrig har strikket på rundpinde. Det bliver nok lidt af en større udfordring :)


torsdag den 25. oktober 2012

Mit første strikkeprojekt

Ja, jeg kom så lige til at ændre mening... Jeg havde egentlig besluttet mig for, at i først skulle se mit første strikkeprojekt, når det lå helt færdigt, men da jeg idag opdagede at jeg må have lavet en fejl. Man kunne måske overleve det, da det drejer sig om længden, men jeg er alt for perfektionist til at acceptere det.. og slet ikke når den skal gives væk.
Så inden jeg piller det hele op, vil jeg vise jer hvad jeg har arbejdet på... Jeg har brugt denne opskrift, og synes egentlig at det har gået okay, men man skal selvfølgelig lige læse rigtig på opskriften ;)
Så fra imorgen startes der lige helt forfra.....
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...